Det sunde hesteliv
Opstaldning med hestens velfærd i fokus.
Hos Gymnastikhesten tilbyder vi også opstaldning. Vores stald er gennemrenoveret med højt til loftet og meget lys. Alle bokse er indrettet med gummimåtter for isolation og fjedrende bund, hvormed vi kan regulere mængden af strøelse og minimere belastning, slid på sener og led, samt give hesten optimal mulighed for at hvile i neutral position og reducere fejbelastninger.
Stalden er indrettet så hestene stadig skal have en flokfølelse. Boksene har åbne fronter, store vinduer og tremmer i mellem, så de stadig kan se, høre og kommunikere med hinanden.
Hestene går ude mange timer hver dag, på store folde, hvor der er plads til udfoldelse. Motionen forhindrer nedbrydning af muskler, sener, ledbånd og kondition. Ligeledes optimeres funktionen af de indre organer og risiko for kolik og andre tarmproblematikker minimeres væsentligt. Derfor er massere af foldtid vigtigt hos os.
Vi tilbyder:
- Opstaldning i store, lyse bokse med vinduer
- Halmpiller og gummimåtter som god isolerende bund i alle bokse
- Meget foldtid på store græsfolde med foldkammerater, eller alene med udsyn til de andre.
- Stråfoder på fold i vinterperioden, eller for de heste der ikke går på græs
- Større græsfolde om sommeren
- Ridehal 20*60 meter med spejl
- Udendørs bane 20*60 meter med lys og tilskuerplads
- Gode skovturs muligheder i den smukke natur i og omkring Hampen sø
- Opvarmet sadelrum med store låsbare skabe
- Opvarmet tribuneplads i ridehal
- Toilet/bad
- Stort indendørs vandspiltov med koldt/varmt vand
- Plads til opbevaring af foder og ekstra udstyr
- Mulighed for fodring med eget foder
- Ingen weekendvagter